3 Sliders (mini burgere)

Sliders er navnet på de populære miniburgere med fyld, der kan varieres i det uendelige. Beauvais giver dig her opskriften på 3 forskellige sliders med forskelligt fyld.

Sådan gør du:

Texas smokey slider med coleslaw, oksekød, bacon, cheddar og agurkesalat

 

Steg bacon sprødt på grill. Form hakket oksekød til bøffer, og krydr dem med salt og peber. Grill bøfferne i ca. 2 min. på hver side ved høj varme. Læg en skive cheddar oven på bøffen, når den vendes.

Halver sliderboller, og rist dem i et minuts tid ved høj varme på grillen. Anret sliderbolle med coleslaw, grillet bøf med cheddar, Beauvais Texas Smokey Hickory, bacon, rødløg og Beauvais Agurkesalat.

 

Asiatisk slider med sesammayo, bønnespirer, grillet kylling, forårsløg og koriander

 

Rist sesamfrø på en tør pande, og bland dem med Bähncke Salatmayonnaise, 1 tsk. karry og fiskesauce. Smag til med soja og peber. Vend kyllingebrystfileter i 1 tsk. karry. Grill kyllingebrystfileter ved medium varme i ca. 10 min. På hver side. Skær dem i skiver.

Halver sliderboller og rist dem i et minuts tid ved høj varme på grillen. Anret sliderbolle med sesammayonnaise, kyllingeskiver, Beauvais Chili Ketchup, bønnespirer, hakkede forårsløg, limebåde og koriander.

Tip: Prøv denne slider med Beauvais Agurkerelish

 

Børnevenlig slider med mayonnaise, frikadellespyd, tomat, agurk og ristede løg

 

Rør først hakket kalv og flæsk med 1 spsk. salt, og kom derefter finthakket løg, æg, hvedemel og frisk kværnet peber i. Rør farsen godt sammen. Form små frikadeller og kom dem på træspyd. Grill frikadellerne ved høj varme i ca. 5 min. (roter dem undervejs).

Halver sliderboller og rist dem i et minuts tid. ved høj varme på grillen. Anret sliderboller med Bähncke Mayonnaise, frikadellespyd, agurkeskiver, tomatskiver og Bähncke Ristet Løg.

Ingredienser:

(4 personer)

Texas smokey slider med coleslaw, oksekød, bacon, cheddar og agurkesalat

4 skiver bacon

200 g hakket oksekød

4 skiver cheddar (80 g)

4 sliderboller

4 spsk. Coleslaw (200 g)

4 spsk. Beauvais Texas Smokey Hickory

½ rødløg (50 g)

50 g Beauvais agurkesalat (drænet vægt)

 

Asiatisk slider med sesammayo, bønnespirer, grillet kylling, forårsløg og koriander

1 dl Bähncke Salatmayonnaise

2 spsk. Sesamfrø

1 tsk. Fiskesauce (kan undlades)

2 kyllingebrystfileter (300 g)

2 tsk. Karry (eller gul karrypasta)

4 sliderboller

4 spsk. Beauvais Chili Ketchup

75 g bønnespirer

2 forårsløg (25 g)

1 lime

Koriander

Soja og peber

 

Børnevenlig slider med mayonnaise, frikadellespyd, tomat, agurk og ristede løg

8 træspyd

500 g hakket kalv og flæsk

1 løg (150 g)

1 æg

2 spsk. Hvedemel

4 sliderboller

4 spsk. Bähncke Salatmayonnaise

4 skiver agurk

4 skiver tomat

Salt og peber

4 spsk. Bähncke ristede løg (kan undlades)

Beauvais Agurkesalat er kendetegnet ved sin lette syrlige smag