Chiligryde af oksebov med Chili Beans

En chiligryde er den perfekte middagsret på kølige aftener. Her får du Beauvais’ opskrift på simreretten med masser af smag fra chili, hvidløg, spidskommen, chokolade og rødvin og god fylde fra røde kidneybønner.

Sådan gør du:

Brun oksebov og løg i en gryde. Kom rødvin og vand i gryden til det dækker kødet. Lad kødet småsimre i cirka en time til det er mørt, så man kan pille kødet i trævler, og lad det køle af. Gem sovsen.

Brun gulerødder og bladselleri, og tilsæt resten af ingredienserne inklusiv kød og sovs. Kog det hele ind til en tyk sovs, og smag til med salt og eventuelt mere chili.

Ingredienser:

(4 personer)

800 g oksebov
2 løg i tern
1 dl rødvin
Vand
Olie til bruning
1 tsk. spidskommen
2 tsk. hakket chili
2 tsk. hakket hvidløg
2 gulerødder i skiver
4 stilke bladselleri
1 dåse Beauvais Red Kidney Beans
Salt
25 g mørk chokolade
½ dl stærk kaffe
1 spsk. tomatpuré

Tilbehør
Cremefraiche
Friskhakket persille