Svampegryde med black beans og kalvekød

Denne lækre simreret med sorte bønner har masser af smag og fylde – helt perfekt til en kølig aften.

Sådan gør du:

Krydr kalvekød med salt og peber. Brun kalvekød og svampe i olivenolie i en gryde. Tilsæt hakkede løg, hvidløg og timian. Steg dem med i kort tid.

Tilsæt Beauvais Økologiske Black Beans, hakkede tomater og rødvin.

Lad retten simre under låg i ca. 60 min., eller til kødet er mørt. Jævn evt. saucen.

Hak citronskal, hvidløg og persille fint og bland det sammen til en gremolata.

Server svampegryde med gremolata, kartoffelmos, salat, ris eller brød.

Det skal du bruge:

(4 personer)

500 g kalvekød i tern

250 g blandede svampe

3 spsk. olivenolie

1 løg (150 g)

3 fed hvidløg

1 spsk. timian

1 ds. Beauvais Økologiske Black Beans (drænet)

1 ds. hakkede tomater (400 g)

2 dl rødvin (eller bouillon)

salt og peber

friske krydderurter

Gremolata

1 økologisk citron, skal herfra

3 fed hvidløg

1 bundt persille