Tomatsalat med Beauvais Butter Beans

Prøv kræfter med denne friske tomatsalat med butter beans, som tilfører salaten ekstra fylde og en dejlig rund smag. Servér tomatsalaten til al slags kød eller spis den som frokostsalat.

Sådan gør du:

Hæld væden fra bønnerne og lad dem dryppe godt af.

Pisk hvidløg, citronsaft, olivenolie, citronskal, salt og peber sammen og vend bønnerne heri.

Skær rødløg i tynde skiver, snit forårsløgene og halver cherrytomaterne. Bland løg, forårsløg og tomater med bønneblandingen og drys godt med hakket persille.

Server salaten som tilbehør eller som frokostsalat. Salaten holder sig godt og er nem at have med i en lukket beholder.

Tip: Suppler evt. salaten med feta, mozzarella eller parmesan i flager.

Tip: Tilføj grove pastaskruer eller –penne for en ekstra fyldig salat.

Ingredienser:

(0 personer)

1 dåse Beauvais Økologiske Butter Beans
1 fed knust hvidløg
1 spsk. citronsaft
2 spsk. olivenolie 
Revet citronskal fra ¼ citron
Salt, peber
1 rødløg
1 bundt forårsløg (4-5 stk.)
300 g cherrytomater, gerne forskellige slags og farver
Hakket persille