Til hverdagens kokke

Beauvais Spaghetti Napoli

Beauvais' Spaghetti Napoli er italiensk køkken, når det er bedst

Spaghetti Napoli er en kendt klassiker, som både børn og voksne elsker. Den italienske ret består af krydret tomatsauce, møre kødboller, spaghetti og parmesan på toppen. Hvis du ikke lige har tiden til selv at koge, stege og krydre din egen Spaghetti Napoli, så kan Beauvais hjælpe dig.

Vores Spaghetti Napoli er lavet helt fra bunden med de bedste råvarer. Vi sørger for, at smagen og kvaliteten er i top, så det behøver du ikke at bekymre dig om. Med vores Spaghetti Napoli kan aftensmaden være klar på kun 20 minutter.
Beauvais Spaghetti Napoli består af en krydret tomatsauce tilberedt efter klassisk opskrift tilsat kødboller og cocktailpølser.

Serveringsforslag: Server retten med revet parmesan og frisk basilikum på toppen.

Hvad spiser man til Spaghetti Napoli?

Spaghetti Napoli er en ret, der nærmest ikke kræver tilbehør. Retten består i sig selv af gode og lækre råvarer. Det eneste, vi kan anbefale at tilføje, er frisk basilikum på toppen og noget lækkert brød som tilbehør. Ellers er det en klassisk ret, som man - som sagt - ikke skal pille ved.

 

Hvordan laver man hjemmelavet Spaghetti Napoli?

Man kan også sagtens give sig i kast med at lave sin egen hjemmelavet Spaghetti Napoli. Det er en ret, som er ganske nem at lave og som tager dig en smuttur til Italien. Opskriften er til 2 personer.

Det skal du bruge:

250 g frisk spaghetti naturel fra Pastella
1 dåse Beauvais kødboller
1 dåse Beauvais cocktailpølser
1 løg
1 fed hvidløg
1 dåse flåede tomater
Olivenolie
Salt
Peber

Serveringsforslag:

Server retten med revet parmesan og frisk basilikum på toppen.

 

Fremgangsmåde:

Start med at sætte vand over til at koge spaghettien i. Når vandet koger, tilsættes den friske spaghetti neutral fra Pastella. Kog pastaen i 1 minut. Snit løg og hvidløg og svits det på panden i olivenolie. Tilsæt de flåede tomater og smag sovsen til med salt og peber (evt. lidt parmesanost). Lad sovsen koge op, så smagen kan komme frem. Tilføj nu både kødboller og cocktailpølser og lad sovsen simre i et par minutter. Bland sovsen sammen med den kogte spaghetti. Server den varme Spaghetti Napoli straks, evt. toppet med parmesan og basilikum.

Få inspiration til aftensmaden