
Grøntsagsboller med kartoffelmos og brun sauce
Vegetarisk ret med grøntsagsboller, kartoffelmos og brun sauce.
Serveringer: 4
Ingredienser
- 1 pose Beauvais Grøntsagsboller
- 700 g kartofler til mos
- 1 dl sødmælk
- 30 g smør
- 1 lille bundt hakket persille
Sovs
- 0,5 bakke Champignon
- 2 dl fløde
- 2 dl vand fra de kogte kartofler
- 0,5 bouillonterning
- 0,5 dl Beauvais Soya
- 0,5 spsk mel
- 2 dråber Beauvais Madkulør
Fremgangsmåde
- Skræl og skær kartoflerne i grove tern og kog dem møre i usaltet vand. Mos kartoflerne med en kartoffelmoser.
- Vend forsigtigt de mosede kartofler med lidt sødmælk og smør. Smag til med salt og peber - lidt muskat hvis du har lyst.
- I mellemtiden kommes Grøntsagsbollerne i ovnen og steges ved 225 grader i ca. 15 minutter til de er sprøde.
- Skær champignon i kvarte og kom dem i en kasserolle.
- Steg champignongerne af i lidt olie ved høj varme til de bliver gyldne. Vend dem med mel, når de har taget farve og tilsæt så soya og lad dem dampe af.
- Tilsæt bouillonterning og kartoffelvand og kog op.
- Blend saucen og tilsæt fløde.
- Lad saucen simre i et par minutter og smag så til med salt og peber. Husk kulør!
- Grøntsagsbollerne anrettes med mosen og saucen og der pyntes med hakket persille.
Del dine kreationer og få mere inspirationDel og nævn @beauvaisdk