Nyheder fra Beauvais!

Leverpostejen har fået to nye bedste venner fra Beauvais, og de hedder Syltet og Finthakket Rødbede og Agurk.

Beauvais har gjort det legende let at give madpakken eller det hurtige måltid et ekstra pift, vi har nemlig hakket vores syltede rødbeder og agurker, så de er lige til at trykke ud og dekorere en ellers lidt kedelig og grå leverpostejmad. Beauvais Syltet og Finthakket findes i to varianter – agurk og rødbede. De er begge lavet af kvalitetsråvarer efter originale Beauvais opskrifter, som sikrer den helt rigtige balance mellem surt og sødt.

Hvorfor er Beauvais Syltet og Finthakket så blevet leverpostejens nye allerbedste venner? Det er de, fordi det nu er slut med kedelige, våde madder i madpakken. Forbrugeren behøver ikke længere være nervøs for de genstridige rødbedesaftpletter, men kan blot nyde den velkendte smag af Beauvais’ syltede rødbeder og agurker, helt enkelt og legende lækkert.

Som en ekstra bonus er Beauvais Syltet og Finthakket et lidt lettere alternativ end andet pålægstilbehør som fx Remoulade og mayonnaise.

Syltet og Finthakket Rødbede

Beauvais syltet og finthakket rødbede er lavet af kvalitetsråvarer efter en original Beauvais opskrift, som sikrer den helt rigtige balance mellem surt og sødt. Beauvais finthakket syltet rødbede kommer på flaske og er til lige at lægge på leverpostejsmaden, helt uden kedelige rødebedesaftpletter – nemt, hurtigt og legende lækkert.

LÆS MERE

Syltet og Finthakket Agurk

Beauvais syltet og finthakket agurk er lavet af kvalitetsråvarer efter en original Beauvais opskrift, som sikrer, at de sprøde hakkede agurker har den helt rigtige smagsbalance mellem surt og sødt. Syltet og finthakket agurk er perfekt til at give en ellers lidt kedelig leverpostejmad et ekstra pift, ligegyldigt om den er til madpakken eller til det hurtige måltid derhjemme. Beauvais syltet og finthakket agurk kommer på flaske, hvilket gør det nemt at dosere og dekorere – helt enkelt og legende lækkert.

LÆS MERE