Smelt 1 spsk. smør i en gryde, brun mundrette stykker lammekød, og krydr det med salt og peber. Skær stok fra hvidkål og snit det fint. Skær skrællede kartofler og gulerødder i skiver.
Tag kødet op, og sauter hvidkål, kartofler, gulerødder og edamamebønner i 1 spsk. smør.
Når kålen er faldet lidt sammen, krydres der med rosmarin, presset hvidløg, 1 spsk. salt og 5 peberkorn.
Læg et lag af grøntsagerne i et ildfast fad (eller i en stor gryde med låg) og derpå lammekød. Fortsæt til begge dele er brugt op, men slut af med et lag grøntsager.
Hæld bouillon ved, og læg låg på fadet. (eller folie). Sæt den i ovnen på 175 grader i ca. 1½ time.
Server med Beauvais Rødbeder, Bähncke Grov Sennep, Beauvais Drueagurker og friske krydderurter.