Lasagne med rødkål

Opskrift på nem og hurtig lasagne med mornay sauce og rødkål

Lasagne er en fantastisk italiensk ret at servere for hele familien! Den smager skønt og kan mætte mange munde. Det eneste er, at lasagne ofte kan tage gevaldig lang tid at lave. Derfor har Beauvais lavet en nem opskrift på lasagne med rødkål. En hurtig og nem lasagne opskrift at bikse sammen med et tvist af syltet rødkål på glas.

Prøv kræfter med denne skønne opskrift på lasagne med rødkål. Det er en nem og anderledes opskrift på en af de mest populære og klassiske retter til middagsbordet.

Portioner
4

Ingredienser

  • ½ porre
  • 2 fed finthakkede hvidløg
  • 400 g hakket kød
  • 1 ds. økologiske tomater
  • revet muskatnød
  • salt og peber
  • 10 lasagneplader
  • 5 dl mornaysauce
  • 300 g Beauvais Rødkål
  • 150 g revet ost

Opskrift

1

Tænd ovnen på 180°. Sauter porre, hvidløg og kød i en gryde. Tilsæt tomater, og lad det simre. Smag til med muskatnød, salt og peber.

2

Tag kødsovsen af blusset. Læg lasagneplader lagvis med først kødsovs, så lasagneplader, så Mornaysauce, så rødkål, så plader osv. Slut af med Mornaysauce og et tykt lag reven ost.

3

Bag lasagnen i ovnen i ca. 1 time ved 180° til overfladen er gylden. Server med grøn salat og groft brød.

Tip

Prøv at lave din lasagne med friske lasagneplader fra Pastella.