Rødbedefrikadeller

Frikadeller er en populær dansk ret blandt voksne og børn. De fleste af os er vokset op med den traditionelle kalve- og svinekødsfrikadelle, men faktisk er det meget nemt at tilpasse frikadellen dine smagsløg eller sågar at lave en sundere udgave af frikadellen med flere grøntsager.

Beauvais har lavet en fortrinlig opskrift på rødbedefrikadeller med syltede rødbeder på glas. Det tilføjer en flot lilla farve og ikke mindst den søde og syrlige smag af syltede rødbeder. Når først du har prøvet at lave disse nemme, lækre og sunde rødbedefrikadeller, så vil de blive et fast inventar på ugemenuen i din familie.

Portioner
4

Ingredienser

  • 400 g hakket kalv og flæsk
  • 1 tsk. salt
  • 1 løg
  • 2 æg
  • 2 dl vand
  • 125 g Beauvais Rødbeder i tern
  • evt. timian
  • fedtstof til stegning

Opskrift

1

Tilsæt salt til kødet, og rør det i 2 min., indtil det er en fars. Tilsæt revet løg og æg, og rør i 1 min. Tilsæt vand, til der kan formes frikadeller af farsen - pas på, at den ikke bliver for blød.

2

Vend så de drænede rødbedetern i, og tilsæt evt. timian.

3

Steg rødbedefrikadellerne på en pande i fedtstof ved jævn varme i ca. 6 min. på hver side.

4

Server med salat og dressing.