Produkter

top-ketchup-tomat

Ketchup

2_Meter_Tomater_Horizontal
play-button.png

Den originale danske smag

Beauvais har en lang tradition med fremstilling af ketchup, tomatpuré og konserverede tomater. I 1898 konserverede Beauvais tomater for første gang og begyndte at fremstille tomatpuré. I 1930’erne blev den velkendte Beauvais Tomatketchup udviklet. Det er den samme opskrift, som stadig bruges til Beauvais Tomatketchup i dag.

Beauvais Tomatketchup er tilberedt med lækre solmodne tomater, der giver en sødlig, fyldig og velkrydret smag af tomat. Til 1 kg Beauvais Tomatketchup går der hele 1,6 kg saftige og solmodne tomater. Det er derfor en nem og lækker løsning, hvis du vil tilføje lidt ekstra smag af tomater til din ret.

BBeauvais tilbyder et bredt sortiment af flere forskellige slags ketchup, så der er lidt for enhver smag. Du kan finde alt lige fra ketchup med mindre sukker til ketchup med hot chili, så det passer til lige netop den ret, der mangler et ekstra pift.

Hvad kan ketchup bruges til?

Ketchuppen er blevet en af grundingredienserne i de danske køkkener og har gjort sit indtog i et væld af retter verden over. Nogle retter sidder bare ikke lige i øjet, før de har fået en god klat ketchup. Den bruges ofte til pastaretter, som dyppelse til pølser og pomfritter eller i en lækker og saftig burger. I kødsaucen kan den give et ekstra lille skud smag, som sætter prikken over i’et på smagsoplevelsen. Den passer også perfekt til røræg og bacon en søndag formiddag. Du kan spise den til stort set alt – især hvis du mangler lidt ekstra smag og en flot tomatrød farve.